Svejsning i aluminium

Materialevalg: svejs i aluminium

Når du skal vælge materiale til din konstruktion, er der altid visse elementer, du skal have in mente. I dette blogindlæg fortæller vi om fordelene og udfordringerne ved at vælge aluminium som materiale.

Fordele ved at svejse i aluminium

Kigger vi på aluminium, ser vi et lettere metal end f.eks. sort stål.

Det betyder, at en aluminiumskonstruktion nemt kan veje en tredjedel af, hvad en stålkonstruktion ellers ville veje.

Aluminium er også generelt et blødere materiale end f.eks. sort og rustfast stål.

Det kan til gengæld fås i et ophav af forskellige legeringer til konstruktionens formål – blød som hård – og bedst egnet til maskinering, såvel som god svejsbarhed og støbt til mere eller mindre ekstreme vejrforhold, som f.eks. søvandsbestandigt aluminium.

En anden fordel, der er ved svejsning i aluminium, er overfladen af materialet.

Flot overflade med aluminium  

Aluminiums naturlige udtryk, så længe det opbevares rent og tørt, er blank og nærmest sølvfarvet, hvilket også reflekterer lys og stråling i højere grad.  

Men ubehandlet aluminium vil, udsat i naturen, irer med tiden, og taber således denne blanke og sølvfarvet overflade.  

Kommer aluminium i direkte kontakt med mere ædle metaller som f.eks. galvaniseret stål, vil det medføre korrosion – hvorfor man også typisk vil anvende nylon-skiver, samt rustfaste bolte frem for el-galvaniseret bolte og skiver til sammenspænding af aluminiums emner. 

Sårbar overfor syre og baser

Ligeledes er aluminium sårbar overfor syre og baser, som nedbryder dets oxid-hinde og medfører tæring i metallet.  

Derfor vil aluminium blive korrosionsangrebet i direkte kontakt med f.eks. beton. 

Men så længde aluminium holdes rent, tørt og fri for fugt og altså ikke er i direkte kontakt med f.eks. zink eller beton – så er aluminium faktisk et af de mest modstandsdygtige metaller over for korrosion. 

Det skyldes dens naturlige oxidhinde i overfladen, som agerer beskyttende og endda altid gendanner sig selv, når der er ilt omkring det. 

Har man behov for en letvægtskonstruktion i aluminium, som skal have funktion i et fugtigt miljø eller i direkte kontakt med f.eks. beton eller lignende, så kan man forstærke aluminiums oxid-hinde ved at få det anodiseret.  

Faktisk kan det anodiseres i 100 x tykkelse af aluminiums naturlige oxidhinde. 

Anodiseringen kan ligeledes bestilles med RAL-kode efter ønske, og dermed opstår et hav af muligheder for valg af overflade-look.  

Aluminium kan derfor med de rette forudsætninger bane vej for relativt stærke og korrosionsdygtige letvægtskonstruktioner.   

Udfordringer ved aluminium og svejsning af aluminium 

Selvom fordelene ved aluminium er mange, er der selvfølgelig også nogle udfordringer. 

Disse udfordringer er primært nogle, som producenten af aluminiumskonstruktion oplever, og er derfor ikke noget, der går ud over slutforbrugerens oplevelse – såfremt rette valg af aluminiumslegering og efterbehandling / anodisering er foretaget. 

I og med at aluminium er et blødere materiale, skal man være let påpasselig med håndtering af emnerne og f.eks. anvende masonit som underlag og nylon til fastgørelse, for at undgå unødige skrammer og ridser i materialet. 

Svejsning i aluminium

Da aluminium er så blødt et materiale, så skal man som udgangspunkt sikre sig, at der svejses med fuld gennembrænding – især hvis der efterfølgende også skal planslibes.  

Aluminium er effektivt ledende og absorberer og afkøler varme ekstremt hurtigt i forhold til andre materialer.  

Afhængigt af hvor meget varme der allerede er absorberet eller afledt igen, vil det derfor opleves at opføre sig lidt forskelligt på varmepåvirkningen. 

Dernæst arbejdes der med to forskellige temperaturer i aluminium.  

En temperatur for at bryde igennem førnævnte oxid-hinde og dernæst en væsentlig lavere temperatur, når oxidhinden er brudt, og smeltebadet er klar til sammenføjning. 

Derfor skal man have en forståelse for aluminiums oxid-hinde, og også lidt tålmodighed i forhold til, hvor koldt eller varmt materialet er, og hvor meget varmetilførsel, der er behov for. 

Har man så dertil forskellige godstykkelser og emnestørrelser, der skal svejses sammen, har man jo to materialer, der vil arbejde forskelligt med varmen. 

Her skal man have en klar plan for hvilke svejseprocesser, der anvendes hvor, og i hvilken rækkefølge emnerne skal svejses sammen.   

AC/DC TIG-svejsning i aluminium 

TIG-svejsning i aluminium skal udføres med AC/DC svejsemaskiner, designet til formålet, som skiftevis pulserer imellem jævn- og vekselstrøm.  

TIG-svejsning giver klart det flotteste udtryk på aluminium, og selvom det er en lidt langsommere fremgangsmetode, får du den flotteste svejse-streng, og samtidigt har svejseren også det bedste udgangspunkt for at opnå tilpas gennembrænding. 

TIG-svejsning har dog imidlertid også en større varmepåvirkning, og det kan f.eks. godt føre til “flimmer” i konstruktionens aluminiumsplader.  

Skal der eksempelvis svejses en rør-studs midt på en aluminiumsplade uden understøtning osv., vil den store varmepåvirkning gøre det mere udfordrende at svejse de to emner sammen med TIG svejsning frem for MIG-svejsning. 

Skal der derimod svejses hjørnesamlinger af aluminiumsplader i ens og mindre godstykkelse og/eller mindre stumpsøm i to aluminiums tyndplader af samme godstykkelse, så vil vi typisk anbefale at anvende TIG-svejsning. 

MIG/MAG-svejsning i aluminium  

MIG-svejsning er under de rette forudsætninger, og med korrekt indstilling af svejsemaskinen, en betydeligt mere effektiv svejseproces, når der skal svejses mange meter kantsøm og stumpsøm.  

Varmepåvirkningen ved MIG svejsning er betydeligt mindre end ved TIG-svejsning, og derfor kan det være særligt gavnligt at svejse emner sammen med MIG-svejsning i forskellige godstykkelser og f.eks. inde midt på aluminiumsplader.  

Ikke mindst til større godstykkelser vil MIG-svejsning være en effektiv svejseproces, især når der skal svejses mange meter kantsøm og stumpsøm.