Typiske svejsefejl: find dem ved at kigge på det visuelle af svejsningen

Find svejsefejl ved at kigge på det visuelle af svejsningen 

Modtager du opsvejste produkter, og vil du gerne vide dig sikker på kvaliteten, men du ved ikke helt hvad du skal kigge efter, så har vi hér en vejledning til dig. Læs vores gode råd længere nede, eller se videoen, hvor vores værkfører, Casper, viser og fortæller om de svejsefejl.

Sikring af svejsningens kvalitet

Det kan selvfølgelig hjælpe dig godt på vej at gøre brug af et autoriseret svejseværksted med KS-system i henhold til f.eks. ISO 3834, som vi også har hos Jarlstad Industries.

En god start kan derfor være at få tilsendt certifikat på dette fra leverandøren, og samtidigt informere at du ønsker opgaven udført i henhold til ISO 3834.

Kvalitet er dernæst kategoriseret i tre grupper, som man kan definere for sin leverandør; P1, P2, P3 – Det kommer der et mere dybdegående indlæg omkring her på Jarlstad Fortæller.

Udgangspunktet for kvalitetssvejsning er dog, at de skal være:

1. Flotte
2. Stærke
3. Tætte

Dette gør sig gældende, uanset om det er TIG, MIG/MAG eller MMA-svejsning. Det, at svejsningen ligger flot, er den første indikator på kvaliteten. Når du har læst denne artikel, kan du selv begynde at visuelt inspicere svejsninger på dine modtaget emner efter svejsning. Den korte version er, at de er en række ting, du kan kigge efter (som helst ikke må være at få øje på).

De fleste svejsefejl kan ses

Hvor symmetrisk er svejsningen, der binder emnerne sammen? Er svejsesømmene med forskelligt udtryk og helt skæv, eller ligger de snorlige og med tilpas ens overlæg på de to emner?

Symmetrien indikerer først og fremmest, at der har været et roligt smeltebad, hvor svejseren har haft kontrol over sammenføjningen på de to emner. Hvis svejsningen derimod synes asymmetrisk, indikerer det et uroligt smeltebad, som svejseren ikke har haft under fuld kontrol. Det skal gerne skal ligne noget nær disse to billeder:

Kantsøm:

Stumpsøm:

Synlige bindingsfejl

I forlængelse af symmetrien kan du passende vurdere, om svejsningen har symmetrisk godt fat i begge emner, der er svejst sammen. Glipper svejsningen nogle steder, er det bindingsfejl, og alt afhængig af kvalitetsgruppe må det godt opstå kort periodisk, men aldrig iøjnefaldende.

Synlige bindingsfejl kan også synes at ligne en “pølse”, der i stedet for at flade ud med emnernes materiale, med korrekt indsmeltning, i stedet buler ud fra materialet og dermed ikke har bundet sig optimalt til emnerne.

Konveks

Hvis der ligger en sådan overdrevet pølse-størrelse af en svejsesøm, så kalder vi det for konveks. Her er der kommet alt for meget tilsatsmateriale i forhold til varmetilførslen og hastigheden på svejsningen.

Kærv

Man kan nærmest kalde det den modsatte grøft til konveks, og det ligner også indimellem en grøftekant i svejsekanten. Vi kalder det kærv. Det er det næste, du skal kigge efter.

Kærv opstår, fordi der bliver smeltet mere af det eksisterende materiale, end der bliver tilført nyt materiale. Det kan komme af forkert vinkel på svejsepistolen, så der bliver smeltet af det ene emne og skubbet hen i det andet emne.

Det kan også komme fra et uroligt smeltebad med for mange sidebevægelser eller forkert hastighed. Det viser sig som et lille krater / fordybning i svejsekanten / siden af svejsningen, enten periodisk eller som krater oven på krater, eller et længere lille krater i svejsekanten. Det er som udgangspunkt ikke særlig pænt.

Der kan dog være svejseopgaver med så små, tynde svejsninger (lille a-mål, mindre end A2), hvor kærv er næsten umulig at undgå. Det er dog ikke bemærkelsesværdigt, særligt i rustfast stål. Der skal man blot fokusere på svejsesømmens ensartethed fra start til slut.

På tykkere svejsninger fra A3 og op, skal man til gengæld være meget opmærksom på kærv. Disse krater-dannelser er nemlig det svageste punkt til opståen af brud og revner i stålet.

Pladeforsætning

Er to emner stumpsøm svejst, parallelt, og der er en forskydning på de to plader, så kalder vi de pladeforsætninger. Det kan være et resultat af for stor varmeudvikling under sammenføjning på det samlede emne. Det kan også ganske enkelt være, at der ikke er blevet spændt og hæftet ordentligt op forud for fuldsvejsning. Det kalder vi sjusk!

Porøsitet / Porehuller i svejsningen

Porehuller er uacceptabelt. Det kommer sig af et urent smeltebad. Enten fordi svejseområdet har rust, maling eller støv og skidt, som ikke er rengjort inden svejsning og derfor kommet med i smeltebadet. Eller på grund af manglende gasdækning; det bliver til et urent smeltebad.

Det er ikke til at tage fejl af poøsitet med små som store synlige huller (i flertal), der ligger i overfladen af svejsesømmen. Formentligt er de lige så dybe som selve svejsningen.

En svejsning med porrehuller er derfor hverken, flot, stærk eller tæt – og som sagt, uacceptabel.

Svejsesømmens ende og overgange ved start-stop

Ved svejsømmets ende kan der godt opstå et lille krater / sugehul. Dette opstår af for hurtig størkning eller forkert afslutningsmetode. Det kan betragtes som en mindre, men dog stadig, svejsefejl.

I tilfælde af at konstruktionen skal galvaniseres, vil syren kunne komme ind i dette lille hul, imens zinken ikke kommer ind, og det vil derfor være et svagt punkt for korrosion. Hen over svejsesømmen kan der naturligt opstå behov for start/stop.

Det er der ikke noget i vejen for, men vær opmærksom på, hvordan de flyder sammen. Potentielt kan der gemme sig en bindingsfejl, hvis der er startet for sent igen efter stop.

Svejsesprøjt

Afhængigt af kvalitetskategori, kan svejsesprøjt være relativ til konsekvent utilstedelig. Ved TIG-svejsning, bør det ikke forekomme. Ved MAG-svejsning forekommer svejssprøjt naturligt, i en vis grad, og kan minimeres med f.eks. korrekt svejseprocedure og finjusteret svejsemaskine.

Samtidig kan den smule, der forekommer, rengøres mekanisk efter svejsning. Opdager du overdrevet mængde af svejseklatter i og omkring svejsesømmene, så er noget gjort forkert.

Revner

Spotter du en revne i en svejsning, så er det en indiskutabel fejl. Det kan dog forekomme under produktion af forskellige årsager, men skal rettes og udbedres.

Revner kan opstå af urenheder i svejsemidten, eller ukontrolleret eller uhensigtsmæssige spændinger under varmepåvirkning. Uanset hvad, svejses stål sammen med formål for alt andet end at revne.

Svejsefejl, som man ikke kan se med det blotte øje

Selvom man har inspiceret, og ikke fundet noget nævneværdigt af ovenstående, så kan der dog godt stadig være dybere bindingsfejl, slaggeindeslutninger, manglende indtrængning, manglende eller for stor indbrænding . 

Det kan blot være, at du ikke kan se disse med det blotte øje. Risikoen er dog minimeret radikalt, når alt andet tyder på kvalitetssvejsning. Visse opgaver kræver 0-margin for sådanne svejsefejl, og der skal anvendes det vi kalder NDT (None Destructive Testing). 

Det emne kalder på et nyt blogindlæg for sig selv. I mellemtiden kan du komme rigtigt langt med visuel inspektion. 

Find selv svejsefejl

Nu har du læst, eller set og hørt, hvilke overordnede overvejelser du kan gøre dig, når du kontrollerer kvaliteten af din svejsning. Det gælder uanset, om du skal svejse selv, eller du står overfor at skal bestille svejseproduktion hos en leverandør.