Vores værksted

Topmoderne værksted

Vores autoriseret svejseværksted til udførelse af smedearbejde og svejseopgaver, er indrettet for et minimum af emnevandring og specialiseret til fremstilling at strukturelle stålkonstruktioner, imens vi anvender lokale samarbejdspartnere til CNC maskinering, kantbukning og efterbehandling.

Vi har på værkstedet opdelt vores smedearbejde i tre arbejdslinjer foruden separat malehal til vådlakering.

  • Linje 1: Spånlinje til afkortning af profiler, båndstål, bjælker, boring af huller, gevindskæring osv.
  • Linje 2: Skære og slibe linje til flamme og plasmaskæring samt slibearbejde.
  • Linje 3: Svejselinje hvor vi udfører svejseopgaver / manuel svejsning; TIG svejsning, rørtråd, MIG/MAG og CO2 svejser.

Spånlinje

På spånlinjen bliver der først og fremmest afkortet på mål i stålrør, profilrør, bånd- og stangstål, spær og bjælker fra 0 til 60 grader i smig. Primært på vores Fabris 315 Båndsav med dråbesmøring.

Båndsavens max størrelse for emneafkortning er 315x315mm, men vi har mulighed for både flamme og plasmaskæring, såfremt afkortersaven ikke har kapacitet.

I spånlinjen bliver der også boret, revet, undersænket og gevindskåret montagehuller, bolthuller og skåret gevind i de afkortede emner på henholdsvis vores Mk4 ZS40H Søjleboremaskine og magnetboremaskine.

Her har vi ordinært borekapacitet op til Ø40mm og 75-1600 omdrejninger i minuttet og kan på søjleboremaskine fikser emner stabilt på land af 650x450mm.

Skærelinje, (Flamme-, Plasma- skæring og Varmeretning)

Skærelinjen er designet for at begrænse evt. partikel forurening til et minimum i værkstedet. Her har vi installeret en afskærmet skære og varmeretningszone møbleret med hybrid slibe og skærebord på 3100x1600mm (eller hvad der svare til en storformats plade). Med undersug og cyklon.

Når der skal udføres varme retning eller flamme-skæres, så anvendes der et mobilt AGA Acetylen & Oxygen (Gas og ilt) Flamekit / Flammeskæresæt.

Til plasmaskæring gør vi brug af vores Migatronic Zeta 100Amp Plasmaskærer og kan skære i op til 50mm tykkelse i stål og aluminium.

Er der emner som skal skæres i en vinkel eller størrelse udover hvad båndsaven kan klare, så kan vi også i stedet plasmaskære.

I forhold til form-udskæring, så er er der ingen begrænsning for hvad vi kan udskære og vi laver typisk en fikstur til emnet, for at holde et flot ensartet snit i materialet.

For ligeledes at begrænse evt. partikel forurening og ikke mindst støjniveauet har vi i forlængelse installeret en afskærmet slibe zone med installeret sug og cyklon til:

  • Afgratning og slibning af emner på søjle båndpudser
  • Slibning af bor, skæredele og wolfram på søjlebænksliber.
  • Skal der slibes meget med håndholdte slibemaskiner som f.eks. vinkelsliber på sort stål, så tilrettelægges det til udførelse i denne afdækket zone.

Manuel svejselinje

Vores svejse- linje er indrettet med en række fuldt afskærmet og mindre svejsekabiner, møbleret med svejseborde på 1000x2000mm, samt en større afskærmet svejsezone med stort Siegmund fiksturbord på standard 1500x3000mm med udvidelsesmuligheder.

Alle svejsesteder er så vidt installeret med udsugningsarme til at følge svejserøg og svejsegasser og flytte det filtreret ud af værkstedet. Vi anvender ydermere friskluftsmasker hvor det giver mening.

I vores svejselinje udfører vi manuel svejsning i næsten alle discipliner. TIG svejsning, MIG/MAG svejsning, også kaldt CO2 svejsning samt pulverfyldt rørtråd svejsning, TIG svejsning og indimellem også MMA / Elektrode svejsning.

Når en svejseopgave er endt, så bliver der rengjort, støvsuget og så igen opstillet og gjort klar til næste svejsejob. Vi holder materialer adskilt i svejsezoner og kabiner og tilsikre bestemte forholdsregler for svejsning i aluminium, rustfast stål og sort stål.

Alt afhængig af svejseopgavens art, så mobiliserer vi svejsekabinen med den svejsemaskine og de remedier der er nødvendige til opgaven. Vi har moderne og vandkølet AC/DC Puls svejsemaskineri til udførelse af både TIG svejsning, MIG/MAG svejsning, CO2 svejsning og pulverfyldt rørtråd svejsning.

Til TIG og Pindsvejsning/MMA svejsning anvender vi typisk vandkølet Migatronic Pi250 AC/DC maskiner.

Til MIG/MAG&CO2 og rørtråd svejsning, så svejses der med Migatronic vandkølet puls maskiner som vores Sigma Select 400Amp og Sigma SV 400Amp svejsemaskiner.

For at tilsikre en ensartet svejsekvalitet udvælges der en svejseprocedure WPS/WPQR og maskinen indkøres herefter til den givne svejseopgave.

Sammenlagt er det et mobilt og specialiseret set-up hvor vi rummer kapacitet til svejsning af såvel maskindele, konsoller, stativer, stålrammer og bygningsstål.

Løftekapacitet

Vi har på værkstedet en ordinær løftekapacitet på op til 10 tons. Vi har forskellige hjælpeværktøjer som hydrauliske donkrafte og ”kaffemøller”, skralde, kæder, stropper, palleløfter og ikke mindst 1,6 tons truck og når det kræves også 10 tons truck. Hertil har vi også flere forskellige løftemidler – Vi kan i værkstedets tørvejr arbejde på konstruktioner eller konstruktions-moduler på op til 12x 3,5 x 3,0meter.

Efterbehandling

Vi har mulighed for at udføre Vådlakering i egen malekabine på emner op til 6 x3 x 3meter. Ved galvanisering og pulverlakering anvender vi partnere i nærområdet.

Materialeopbevaring

Når der kommer råemner til levering på værkstedet, så bliver de efter følgeseddels-kontrol opbevaret i opdelte materialezoner.  Vores modtagende varer kategoriseres som henholdsvis Længdevarer, Stålplader og makineret pallevarer.

Længdevarer

Længdevarer i sort stål på sin egen reol, imens aluminium og rustfast stål også har vært sin lagerplads, adskilt fra hinanden.

Eksempler på længdevarer er stålrør som kedelrør, hulprofiler og firkantprofiler, stangstål og båndstål,

fladstål eller V-stål. Bjælker som HEB, IPE eller UNP til bærende konstruktioner.

Vi arbejder typisk i længder af 6 meter med mindre at en konstruktion har et længdemål der strækker sig længere, så bestiller vi hjem i op 12 meters længde.

Stålplader

Plademateriel bliver stablet på paller på vores mezzanin-opdelte materialezoner. Kold eller varm- valset og finkornsbehandlet stålplader i sin zone. Aluminium og alu-dørk i sin zone. Rustfaste og syrefaste stålplader i sin zone.

Vi arbejder mest med storformatsplader på 1500x3000mm. Har vi et projekt med store udskårne eller bukket plademener, så har vi også mulighed for at få dem leveret færdigskårne og bukket på mål i op til 2000x4000mm.

Pallevarer

Makineret emner der skal indgå i et projekt af opsvejste konstruktioner, som f.eks drejet aksler, spindler, hængsler eller fræset emner som hydraulik-blokke og lign. Det får vi altid lavet af lokale samarbejdspartnere og opmagasinere så i Pallerammer.

Få en snak med

vores værkfører om konstruktion, svejs og samling
Casper Jarlstad Pedersen

Casper Jarlstad
Værkfører
T: +45 26 24 67 67
E: info@jarlstad-industries.dk